salta al contenuto della pagina

home > Velkommen til Liguria

Velkommen til Liguria

Før i tiden var "Italiensrejsen" en del af de unges dannelse, og de kom her til landet for at fuldende deres uddannelse. Samtidig fik de mulighed for at opdage og værdsætte skønheden i de forskellige italienske regioner.
Et af rejsemålene var Ligurien, der var berømt for sit klima og de vidunderlige landskaber, som mødte den besøgende.
Også i dag er det nok bare at rejse rundt mellem regionens små landsbyer og større byer for at opdage bygningsværker, der uventet dukker op og bjergtager med deres skønhed og den måde, hvorpå de falder ind i landskabet. Man falder let over trattoriàer og små restauranter, hvor man kan nyde lækre retter fra den liguriske madtradition, der holdes lidenskabeligt i live. Og Ligurien har mere at byde på: Kultur-, sports- og turistarrangementer, som ofte har regionens vidunderlige hav som udøvelsesområde.
Skønheden og traditionerne skal imidlertid bevares på en måde, som tager hensyn til den bedst mulige udnyttelse af området og til miljøbeskyttelsen.
Det er en politik, som Regionen Ligurien længe har fulgt, og som man kan få kendskab til via en "virtuel rundvisning" på dens Internet-hjemmeside.
Når man surfer her, kan man se, at regionalstyret, ikke kun inden for disse områder, men også når det gælder kulturarven, koordinerer og fremmer initiativer, blandt andet i samarbejde med andre EU-lande, idet man sørger for at skabe gunstige vilkår for den økonomiske udvikling, navnlig med hensyn til teknologi og beskæftigelse.
De skønne naturområder og kulturarven har brug for medarbejdere, som plejer og vedligeholder dem. Disse medarbejdere skal desuden beskyttes med hensyn til sikkerhed, sundhed og livskvalitet, sektorer, hvor Regionen også spiller en aktiv koordinerende og beskyttende rolle.
Ligurien ser sin fremtid i Europa, og regionen har derfor dedikeret en særlig hjemmeside, CasaLiguria, til sine aktiviteter ved dens hovedsæde i Bruxelles. Siden er opdelt i temaer, og der findes en kalender med oplysninger om begivenheder, europæisk nyhedsbrev, mulighed for at finde en samarbejdspartner med henblik på deltagelse i europæiske programmer, og de finansierede programmer.

 

www.regione.liguria.it è in italiano ma alcuni contenuti sono tradotti in inglese, francese, tedesco o spagnolo.